Legatets midler skal anvendes til rejseunderstøttelse for unge der ønsker at uddanne sig til en længerevarende - minimum 1 år - videreuddannelse i et engelsktalende land.
Ved uddelingen er handels- og bankuddannede fortrinsberettiget. Herudover kan studerende og kandidater inden for de nævnte fagområder samt jura og medicin komme i betragtning.
Ansøgeren skal kunne fremlægge et samlet budget for sine studier i udlandet på minimum 200.000 kr. for at opnå et legat.
Legatet uddeles ikke til fortsættelse af almindelig skoleuddannelse eller til sprogstudier i almindelighed. Legatet uddeles heller ikke til grupperejser.
Ved uddelingen tages i betragtning, om ansøgeren måtte være forældreløs eller faderløs, ligesom unge mennesker, der er opdraget uden for København, skal have fortrinsret, uden at disse to bestemmelser er af afgørende betydning.
|